© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Den første sikre forekomst af stednavnet ‘Tønder’ er fra 1215. I de ældste originalformer kaldes byen ‘Tundær’ og ‘Tunder’. Senere forekommer en tysk form ‘Tundern’, første gang belagt i 1280 (om end i en afskrift fra 1575), som er hyppig fra 14. århundrede. For at skelne byen fra Møgeltønder kaldes den ofte for Lille-Tønder, første gang belagt i 1360 (om end i en afskrift fra 1578). Navnet tolkes som ’tønder’, ᴐ: fyrsvamp (Knudsen et al. (1933): 1-2). Et ‘Tun dira’ er nævnt af den arabiske geograf al-Idrisi (1099-1166) i hans verdensbeskrivelse fra o. 1154, men identifikationen med Tønder er ikke helt sikker, og en senere interpolation kan ikke udelukkes (Birkeland (1954): 67-75, se særlig 73; Lassen & Madsen (1981): 16-17; Krongaard Kristensen & Poulsen (2016): 70 m. n. 62).
Tønder ligger i Tønder Herred i Sønderjylland. Byen hørte under ærkediakonatet i Ribe stift. Byens herre var hertugen af Sønderjylland.
Der vides ikke meget om Tønders historie før 1243 og antagelse af stadsretten fra Lübeck. Som nævnt forekommer et ‘Tun dira’ hos al-Idrisi i midten af 12. århundrede. Det omtales som en havn, der ligger i læ for al slags vind og en dertil knyttet bebyggelse (Birkeland (1954): 73). Den tidlige forekomst har ikke kunnet bekræftes arkæologisk (Madsen (1993): 267-276).
I Tønder grundlagdes i 1238 et franciskanerkloster, hvis prior, Reinhard, også var leder af den franciskanske ordensprovins Dacia. Det var efter hans anmodning, og af hengivenhed til hertug Abel (r. 1232-1252, tillige konge af Danmark 1250-1252), at byrådet i Lübeck fik fremstillet et eksemplar af den dér gældende lov og oversendte den til Tønder.
Der kendes ingen tidligere lovgivning eller privilegering af Tønder. Cf. Kroman (1951): 215.
Stadsretten fra Lübeck var gældende ret i Tønder til 1. januar 1900, hvor den blev afløst af Bürgerliches Gesetzbuch.
Stadsretten fra Lübeck bygger på stadsretten fra Soest i Westfalen, den ældste, nedskrevne stadsret fra det tyske område, som blev tildelt Lübeck af Henrik Løve (hertug af Sachsen 1142-1195) og siden kejserligt stadfæstet af Frederik 1. Barbarossa (r. 1152-1190) og Frederik 2. (r. 1215-1250)
Tønder Stadsret fra 1243 har ikke direkte påvirket retsudviklingen i andre danske byer, men Ribe Stadsret fra 1269 har hyppigt sproglig overensstemmelse med Tønder Stadsret, og lovgiverne i Ribe må have arbejdet på grundlag heraf. Begge love er kasuistisk opbygget og de enkelte paragraffer består af et retstilfælde og en retsresolution. Tønder Stadsret og Ribe Stadsret stemmer ofte overens mht. retstilfældet, men afviger indbyrdes mht. retsresolutionen. Den lybske ret byggede på den gældende ret i Sachsen, Sachsenspiegel, mens Ribe Stadsret byggede på Jyske Lov. Denne forskel fik afgørende betydning for sidstnævntes bestemmelser.
Tønder Stadsret er bevaret i det originale eksemplar på pergament, som blev udfærdiget i Lübeck i maj 1243 og derefter sendt til Tønder. Håndskriftet ligger i dag i København. KB. Thott 2061, 4º (faksimile: https://permalink.kb.dk/permalink/2006/manus/629/eng/).
Håndskriftet havde oprindelig 23 blade, hvoraf de 19 er bevaret, men mangler i dag slutningen fra de sidste ord af § 91. Den manglende tekst fra slutningen af § 91 til § 104 og epilogen er dog kendt gennem håndskriftet København. KB. Thott 591, 8º (se nedenfor). Håndskriftet er indbundet i en pose af sort læder med en læderrem til lukning. En seglrem har været trukket igennem bogbindet, men både segl og seglrem er gået tabt.
Skriften er meget fast og regelmæssig, og på alle sider er selve skriveområdet markeret med lodrette og vandrette linjer og yderligere forsynet med 20 linjer. De enkelte paragraffer begynder med stor initial i skiftevis rødt og blåt, og der er tillige nogen udsmykning af enkelte initialer. Overskrifter til paragrafferne er med skrevet med rødt blæk. Skriveren er navngivet i indledningen: Heinrich von Braunschweig, byskriver i Lübeck. Han var udnævnt i 1242 og hans hånd kendes fra flere lybske diplomer fra midten af 13. århundrede (Jørgensen (1926): 398; Am Ende (1975): 47).
I tilgift til hovedteksten findes på håndskriftets f. 1v en række yngre notitser med en hånd fra 15. århundrede (Jørgensen (1926): 398; Knudsen, Kristensen & Hornby (1949-64): 187) eller o. 1300 (Krongaard Kristensen & Poulsen (2016): 148):
Isti infrascripti conuicti sunt in Lillentundir coram consulibus primo. petrus brvn. conuictus fuit quando cymiterium fuit vjolatum et pro eo composuit se cum aduocatis et non cum con sulibus.
Disse nedennævnte blev fældet i Lille Tønder for rådmændene. Først Peder Brun. Han blev fældet, da kirkegården blev skændet, og for det forsonede han sig med fogederne og ikke med rådmændene.
Item nis culige conuictus fuit pro cultello et composuit se cum aduocatis et non cum consulibus. et in illo lege secum fuerunt boyk niclessøn Iohannes culige eryk culige. gvnno friis.
Fremdeles blev Nis Culige fældet for en kniv, og han forsonede sig med fogederne og ikke med rådmændene; og i denne ed var Boike Nielsen, Jens Culige, Erik Culige og Gunne Friis sammen med ham.
Item olyf nanne søn. conuictus fuit pro .j. lagena allecium quam vendidit lasse ienssøn. et non composuit pro eo cum consulibus.
Fremdeles Oluf Nannesen. Han blev fældet for 1 tønde sild, som han solgte til Lasse Jensen (eller: som Lasse Jensen solgte), og han forsonede sig ikke med rådmændene for dette.
Item Iohannes smyd. conuictus fuit pro eo quod percussit seruum suum et pro eo composuit se cum aduocatis et cum seruo et non cum con sulibus. Item vnus vir interfectus fuit in domo predicti Iohannis smyd nocturno tempore quod neque compana fuit pulsata nec nullus clama uit et nemo sciuit nisi altero die circa horam tertiarum.
Fremdeles Jens Smed. Han blev fældet for det, at han slog sin tjener; for dette forsonede han sig med fogederne og med tjeneren og ikke med rådmændene. Fremdeles blev en mand dræbt i førnævnte Jens Smeds hus ved nattetide, i den anledning blev der ikke ringet med klokken, og ingen mand gjorde anskrig, og ingen vidste det før dagen efter omkring den tredje time.
Item Iohannes scroder conuictus fuit pro eo quod wulnerauit boyk et eciam interfuit quando nis culige et bo sutor fuerunt wulnerati et composuit se cum aduocatis. et non cum consulibus.
Fremdeles blev Jens Skrædder fældet for det, at han sårede Boike, og han også var til stede (eller: deltog), da Nis Culige og Bo Skomager blev sårede, og han forsonede sig med fogederne og ikke med rådmændene.
Item petrus olyf søn conuictus fuit pro eadem causa. Item Io blek promisit pro eodem. domino Io niclessøn. pro .xij. solidis sterlingorum et exposuit personaliter.
Fremdeles blev Peder Olufsen fældet for samme sag. Fremdeles garanterede Jens Bleg for 12 skilling sterling for samme hr. Jens Nielsen, og han betalte personligt.
Item tuky niclessøn conuictus fuit pro vna equa et composuit se cum aduocatis et non cum consulibus. et in eodem lege fuerunt petrus brvn. boyk. tochy wůghen søn feddir sutor. hennik foghel kin. petrus fisker. bo scroder. et isti non composuerunt se cum consulibus.
Fremdeles blev Tyge Nielsen fældet for en hoppe og han forsonede sig med fogederne og ikke med rådmændene; og i denne ed var Peder Brun, Boike, Toke Vognsen, Fedder Skomager, Hennike Vögelchen, Peder Fisker og Bo Skrædder. Og disse mænd forsonede sig ikke med rådmændene.
Item Petrus Brvn loquebatur super consules et pro eo conuictus quod non potuit hoc demonstrare quod dixit
Fremdeles talte Peder Brun om rådmændene og blev fældet for det, at han ikke kunne bevise det, som han sagde.
(Læst efter https://permalink.kb.dk/permalink/2006/manus/629/eng/A+verso/)
I 15. århundrede blev der taget en kopi af det originale eksemplar, som dengang endnu havde den i dag manglende tekst. Denne kopi er det ovennævnte håndskrift KB. Thott 591, 8º, et håndskrift med 21 blade (faksimile: https://permalink.kb.dk/permalink/2006/manus/641/eng/).
Som følge af overleveringen kan vi ikke vide, om epilogen ‒ bestående af de fra diplomatikken kendte formler corroboratio med omtale af besegling med “vor bys segl”, sigillo nostre ciuitatis, og en sanctio negativa og positiva ‒ oprindeligt stod i eksemplaret fra Lübeck eller er en senere tilføjelse, evt. først tilføjet i afskriften. Spørgsmålet har betydning, for i førstnævnte tilfælde må det vedhængte segl have været Lübecks (som antaget i Skyum-Nielsen & Nielsen (1990): 104), i sidstnævnte Tønders (som antaget i Krongaard Kristensen & Poulsen (2016): 149-150).
Kun originalhåndskriftet viser i dag tegn på besegling, og da afskriften er fuldstændigt bevaret, kan vi udelukke, at denne har været beseglet. Hvor vi har mulighed for at kontrollere afskriften, er den en tro kopi af originalen, hvilket bestyrker antagelsen af, at epilogen har stået i den nu tabte del af det originale eksemplar. Det er mest sandsynligt, at Lübeck beseglede det håndskrift, der blev oversendt til Tønder. En parallel hertil er Horsens’ oversendelse til Ebeltoft o. 1317 af sin (ᴐ: Slesvigs) stadsret, der netop var beseglet med Horsens segl.
Tønder Stadsret er tidligere udgivet af Ernst Joachim von Westphalen efter KB. Thott 5691, 8º (Westphalen (1743): 620-632); Johann Friedrich Hach har udgivet prologen og epilogen (Hach (1839): 168-169). Ludwig Andresen har transskriberet de sene notitser på f. 1v og bringer et foto (Andresen (1908): 355-402, foto af f. 1v: 365). Prolog og epilog er udgivet og oversat til moderne dansk af Niels Skyum-Nielsen og Herluf Nielsen (Skyum-Nielsen & Nielsen (1990): 103-104, nr. 109). Stadsretten er ikke tidligere oversat til moderne dansk i sin helhed.
Am Ende, B. (1975) Studien zur Verfassungsgeschichte Lübecks im 12. und 13. Jahrhundert. Veröffentlichungen zur Geschichte der Hansestadt Lübeck herausgegeben vom Archiv der Hansestadt: Reihe B, Band 2. Lübeck: Verlag Max Schmidt-Römhild.
Andresen, L. (1908) “Acta Tunderensia. Mitteilungen aus einer tondernschen Kopiensammlung: Erster Teil.”, Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte XXXVIII (1908), p. 355-402.
Birkeland, H. (1954) Nordens historie i middelalderen etter arabiske kilder: Oversettelse til norsk av de arabiske kilder med innledning, forfatterbiografier, bibliografi og merknader. Skrifter utgitt av Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo: II. Hist.-Filos. Klasse. 1954. No. 2. Oslo: Jacob Dybwad.
Hach, J. F. (1839) Das alte lübische Recht. Lübeck: von Rohden’sche Buchhandlung.
Jørgensen, E. (1926) Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis. Hafniæ: Prostat in ædibus Gyldendaliensis.
Knudsen, G. et al. (1933) Danmarks Stednavne udgivet af Stednavneudvalget: 5. Sønderjyske Stednavne: III. Tønder Amt med Dele af Ribe Amt. København: Gad.
Knudsen, G., Kristensen, M. & Hornby, R. (1949-64) Danmarks Gamle Personnavne: II. Tilnavne. København: Gad.
Kroman, E. (1951) Danmarks gamle Købstadlovgivning: I. Sønderjylland. København: Rosenkilde og Bagger.
Krongaard Kristensen, H. & Poulsen, B. (2016) Danmarks byer i middelalderen. Århus: Dansk Center for Byhistorie og Aarhus Universitetsforlag.
Lassen, T. W. & Madsen, P. K. (1981) “Idrisis verden” Skalk: Nyt om gammelt 1981:3, 16-17.
Madsen, L. (1993) “Tønder under jorden: Arkæologiske undersøgelser i det middelalderlige Tønders byområde”, Sønderjysk Månedsskrift 1993:10, s. 267-276.
Skyum-Nielsen, N. & Nielsen, H. (1990) Diplomatarium Danicum udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: 1. række, 7. bind 1238-1249. København: Reitzel.
Westphalen, E. J. von (1743) Monumenta inedita rerum Germanicarum præcipue Cimbricarum et Megapolensium quibus varia antiquitatum, historiarum, legum juriumque Germaniæ, speciatim Holsatiæ et Megapoleos vicinarumque regionum argumenta illustrantur, supplentur et stabiliuntur. Tomus III. Lipsiæ: impensis Jo. Christiani Martini.