Qui percusserit alium fuste uel baculo ¶ LXI.

Æn far man stangæ hog af annæn man. hwat thet warthær hældær et ær fleræ. swa at thæræ ær ey liutæ a. tha botær man thæræ for sæx marc, Æn dyl hin thær sach warthær giuæn | oc witnær hanum a hand antæ ár ællær twiggæ mannæ witnæ, tha a han at takæ thær næfnd i gen,

Æn thet skal men oc witæ at hwilkæn man thær sak warthær giuæn um barhdagh, at han ma aldrih latæ yuær gangæ for ængthæ forfal, at han scal ey anthi a thrithie thing, ær tho then thær hanum ær niuæ næst ællær takæ næfnd i gen ær tho bøtær fæstæ of han gær with.

Oc sculæ i thet witæ at thot annæn man fæstær næfnd for annæn tha a han at warthæ næfnd thær hænnæ fæstær, oc hin skal tho sweriæ thær til sak hauær giort. Æn møtær ey anthi a | thrithe thing botfæstneng ær tho næfnd, tha a thæræ at dømæs hans manhælghe for utæn alt annæt skot, for thy at thet ær skøtæs til sognæ for utæn thiufnæth, for thet sighæ wi swa at thet thykkær man mest scam wæræ at warthæ bælugh barh,