De adulterio et eius satisfaccione, ¶ LII.A

Hauær nokær man giørth then scam withær nokær bondæ, at han hauær lighæt hos hans athælkunæ. oc biuthær then bøtær foræ thær thet hauær giørt, tha a bondæns dóm sialf um at standæ, oc takæ thet thæræ foræ thær han wil sialf hauæ mælt,

Æn ær nokær thæn usæl man thær | sin kunæ hauær mæth hordom takæt, oc wil han hauæ thæræ logh for ællær bøtær, oc hauær han twiggæ mannæ witnæ til, tha takæ hin thær sak warthær um giuæn anti næfnd foræ allær bøtæ fiurtyughæ marc, Æn ær ey witnæ til tha dylæ mæth thre tyltær, for thet sighæ wi swa at horkarlænA waræ ællær of frælsær with then man thær ey hauær fult meghin at hæfnæ sich,