Qui defert alium ui, ¶LX.

Takær man annær man oc førær han af sit eghæt wald anthe heem til sich ællær til annærs manz, ællær til scogs, ællær nokær annær stath gen hans somæ, tha a han at bøtæ hanum thæræ for | fyrtiughæ marc, oc swa kununge, oc hwar then thær hanum fylghær thre marc, Æn dyl hin thær houæthz man ær, oc bitær hanum witnæ ofnæ hand tha takær han thær næfnd i gen, Æn bitær hanum ey witnæ a hændær, tha dylæ mæth thre tyltæ, oc hwar thær fylghær mæth tyltær eth,

Æn gør man bathæ at et aræthæ at han bindær man oc føræR han af hans eghet wald, tha a ey tho meræ for at bøtæ æn fyrthiughæ marc mannæn oc fyrtyughæ marc kununge

Æn takær nokær man annær man oc førær han til skiæls til by. swa | thet han wil hauæ tak for hanum. ællær at han ma ey fangæ tak foræ hanum, ællær at han læggær siælf laghæ haft a sich. ær tho a han wil ey læggæ siælf haft a sich. oc førær man han til kunungs umbusman oc læggær mæth hans witnæ laghæ haft a han til rætæ loghæ, oc førær man han sithæn til things oc faræ mæth sum thing men sighæ at ræt ær at swa gørdh, tha bøtæ thær ængæn pænning foræ,