De terra le
gittime habita per triennium, ¶LXXX.

Thet scal man oc witæ at hwa sum with wærn scal wæræ, han scal hauæ hæfdhæ thet thre wintær u ilzkæth i sin hefdh, hwat han hauær hællær fangæth | akær ællær æng ær tho scogh, for thet sighæ wi swa, at ældær kumær then illæ with thær usæl warthær, at han ma ey sælæ burt sin akær ær tho sin æng sich til hiælpæ, oc bo ofnæ sin eghæn hustoft til sins døthæ mæth litæt utlænde, heldær æn han wæræ annærs landbo, Scal han ey mughæ thet gøræ, tha thykkæs han ey at wæræ fræls yuær sit eghet, Æn ey ær rep thæræ for unæt, for thet at the men thær i by bo samæn witæ wal hwilkæ grannæ atyng a, oc hwilkæn fiarthing a, ællær meræ ællær minnæ, oc for thy theghær repæ scal oc witæ thet grannæ at man scal repæ with annæn, | oc repæs nokæt af hanum tha mistær han thet of han mælær æy førræ i gen æn repæs. Æn mælær han swa i gen, rép of thu wilt. æc ællær minæ forældræ hauæ fangæt af thin iorh øræs land ællær meræ ær tho minnæ, oc thes wil æc ey mistæ for min hæfdh sakæ hwat hældær thet gangær thik til mæth rep ællær ey, oc tha haldær han thet oc ællær ey. Æn thet ær mest rath at man wyrthæ meræ guth oc sannændæ æn nokær annæn mun, oc afhændæ sich ey guth for iorhd,