XX.
169|Kjære Graver, aabne Laagen,
Luk mig kun i Haven ind!
Inde ligger der i Krogen,
Evig taus og aldrig vaagen,
Arthur med det muntre Sind.
Komne ere Sydens Fugle,
Jeg har seet dem her igjen:
Hvorfor i den mørke Hule
Vil kun Du Dig evigt skjule,
Har du reent forglemt din Ven?
Kom, min Arthurs muntre Psyche,
Kom blot hid i et Besøg!
Her i Laurbærlundens Skygge
Kan vi sidde ganske trygge,
Tomt er Kirkegaardens Strøg!
Fugl Du var med klare Toner,
Fugl med klingende Musik!
Aldrig vist fra Skovens Kroner,
Selv i Persiens varme Zoner,
Skjønnere man Sange fik!
Kjære Graver, Psyche tøver,
Har den muligt Vingen tabt?
Mon i Syd den Stemmen øver,
Nipper den i Spaniens Kløver?
Den var dog i Nord jo skabt.
Kort efter min Broders Død blev jeg Præst i det Kald, hvorfra jeg udsender disse
korte Skizzer. Ma170|thilde gik ikke til Theatret, men et Aar efterat jeg var kommen
til mit Kald, ægtede - - - - - -
