Marienlyst. Onsdag.

Kære Direktør Andersen!

Jeg er nu dybt inde i tredje AktN ‒ paa Lørdag Aften afsender jeg det hele ‒ de tre første Akter ‒ næste Lørdag, som jeg haaber fra DüsseldorfN Resten. Jeg tror, Oversættelsen er god ↄ: god at sige for Skuespillerne og mundret; i de stærkt sentimentale Partier har jeg simplificeret en Del. Jeg tror, at jeg er akkurat saa meget dramatisk Forfatter, at jeg kan blive særdeles dygtig som Oversætter. Absolut sét, er det ikke meget.

Jeg haaber, De maa have Held med Stykket, men jeg venter det ikke. Der er for liden Handling i denne Landsbyhistorie, og man spændes ikke paa noget Punkt. Abrahams vil blive slemt følsom i Hovedpartiet, »Fruen«N vistnok bedre som »Valbygaasen« ‒ men De tror vel paa Historien, saa i Guds Navn: Glück aufN, Hrr. Direktor!

Jeg har endelig en Bøn til Dem. De véd, jeg skal rejse til Brüssel for BladetN. Ferslev betaler Rejsen, saa alt sér nok saa dejligt ud, men der er desværre en skæbnesvanger Revers paa den smukke Medalje. De har sikkert som alle andre hørt Historierne om min Fallit o:s:v: Som sædvanlig var der megen Røg af en lille Brand, men Brand var der. Det blev ordnet, men jeg kan ikke rejse ‒ hvad der ubrødeligt maa blive mellem os, thi Hr. Ferslev vilde blive meget vred derover ‒ uden at præstere en Udbetaling af 400 Kroner. En Hr. Stallknecht havde lovet at skaffe mig Pengene men sender nu Bud, fire Dage før Rejsen, at han kan det ikke, hvisaarsag jeg staar midt i det, meget nær ved at være prostitueret: thi ifølge mine Forpligtelser tør jeg ikke rejse uden at betale, og jeg kan ikke blive hjemme.

Jeg er Uvenner med min Forlægger N og paa »Dorf und Stadt« har jeg et Forskud, som er større end Arbejdet. Ikke destomindre beder jeg Dem, da De er den eneste, til hvem jeg uden Frygt for en ødelæggende Indiskretion kan henvende mig, betragte det givne Forskud som givet for det franske Stykke, De har lovet mig, helst »Kameliadamen«N med mit Navn, Dumas er vel den Forfatter, hvor mit Navn kunstnerisk sét vejer mest, og til »Kamelierne« vil jeg tilmed gjerne knytte det. Jeg har desuden hjemme en Roman, jeg paa min Rejse vil bearbejde for Damerne B. og OdaN, den faar De allenfals, og forresten kan De raade og byde over mig, som De vil. Lad mig ‒ vis mig den uvurderlige Tjeneste at sende mig Betalingen for »Stadt und Dorf«, som vil kunne redde mig efter Modtagelsen af dette Brev. Jeg véd, hvad jeg beder Dem om; at dette hvad er meget, og at jeg kommer i stor Gæld til Deres Godhed, men jeg skal til Gengæld søge at gøre alt for Dem, hvad jeg kan. Min Bøn er:

1. Altsaa de modtagne 400 være Forskud paa Romanbearbejdelsen eller det franske Drama ‒

2. Betalingen for »D. und St« ‒ »I fremmed Jord« er en frappant Titel ‒ sendes mig, saa jeg kan have den her paa Lørdag senest. Jeg er i Feber inden. Send Pengene med Telegram; husk, jeg skal rejse Torsdag Aften og maa blive her, indtil de kommer. Skal jeg hæve dem i København, da telegrafer til Manden der, at han igjen sender mig dem pr. Telegram. Vær nu ikke vred, men De er mit sidste Anker ‒ mit sidste, og jeg har kun 3½ Dag for mig. De ved, hvad det vil sige.

Jeg lover Dem med Haand og Mund paa Lørdag at sende de tre første Akter ‒ maaske Onsdag, senest Lørdag de næste. Jeg sidder oppe hver Nat til Klokken fire ‒ mere kan jeg ikke.

Til September er jeg atter hjemme for at anmelde »Jordbunden«N!

Deres

Herman B.

Marienlyst pr: Helsingør.