Kære Fru Ferslev!

Tør Adolf faa med sig de fem Kroner til Fru A.N?

Desuden har jeg en Bøn, rigtignok ikke det, jeg ikke turde bede om, men noget, som maaske er altfor paatrængende. Tingen er imidlertid den, at der er virkelig Folk, som man altid beder om alt muligt, og til dem hører De, kære Fru Ferslev: Maa ikke MartinusN og jeg en Aften læse lidt høit nede hos Dem? De vilde faa et saa meget sandere Billede af det Menneske, og jeg holder saa meget ‒ tro mig dog ‒ saa meget af Deres Mand og Dem, at jeg gerne vilde, De skulde forstaa dem, jeg sætter blandt mine nærmeste ‒ især nu, hvor Martinus skal spille den store RolleN. Er min Bøn en Uhøflighed eller impertinentN, da sig mig det rent ud.

Venlig Hilsen og tilgiv Skriften ‒ jeg har saa megen Feber idag.

Altid Deres hengivne

Herman B.