15.7.82.

Efter en Hr. Christensens Sigende, som opholder sig i Middelfart, skrevA De var i RamlösaN, skrev jeg, kære Direktør Andersen, for en fjorten Dages Tid siden derhen men fik intet Svar og hører nu, at De slet ikke er i Ramlösa men i LysekilN. Jeg maa da sende disse Ord til Dem der. Thi jeg kan nu ikke mere løbe omkaps med Fordringerne paa mig. At jeg den Gang ikke kom til Dem, skyldtes Sløvhed: min Tilstand var saadan, at jeg tilbragte halve Timer bevidstløs, og jeg lod alt gaa, som det kunde. Det gik med Opsættelse. Siden har jeg her i Middelfart ‒ thi jeg bor i Middelfart ‒ arbeidet omtrent tolv Timer daglig uden at det forslog ‒ alt er utilstrækkeligt. Saa besluttede jeg mig til at tage ud paa Oplæsninger for om muligt derved at tjene det resterende. Men Foretagendet mislykkedes, og jeg sidder nu her, yderligere forgældet og ulykkelig. Jeg beder Dem tænke, i hvilken Situation af Helbred og Lyksalighed jeg er. Den 17N skal jeg ud med 450 Kroner og har ei en HvidN.

Jeg har ingen at gaa til uden Dem ‒ Uveiret maa nu bryde løs og ramme baade mig og min RomanN, thi jeg kan ikke mere opnaa nogen Forhaling. Jeg beder Dem telegrafere til Sagførerne, og de atter til mig ‒ saa henter jeg Summen 400 Kr. ‒ jeg skal dog til Byen for at tale med Lægen, da mine Hænder atter skaller under de ulideligste Smerter.

Gør ‒ hvis De vil ‒ alt strax thi det er idag den femtende. Send mig dog ogsaa snart noget Arbeide. Jeg kan oversætte ligesaa godt som de andre. Jeg tror, at disse Ord ere meget daarligt sat sammen men jeg har ligget i Sengen hele Dagen og er først nu staaet op for at skrive ‒ hvad min Hjerne idag kun udretter med Besvær.

Mange Hilsener. Svar strax ved Telegram til LundN, det er saa nødvendigt.

Deres

Herman Bang