Fredag.

Kære Dr. Brandes.

Det har gjort mig meget ondt, at »Morgenbladet« idag har skænket saa ringe Opmærksomhed til Dumas' StykkeN, og jeg tør maaske optage Deres Tid et Par Øjeblikke for at tale med Dem herom. Det var blevet mig sagt, at man trængte til en Rolle for at kunne tale om Abrahams. Man bringer efter en Maaneds Indstudering Rollen i et verdensberømt Stykke ‒ som jeg ikke er ene om at kalde et Mesterværk af Menneskekundskab ‒ og Deres Blad, vor eneste Autoritet paa dette Omraade, bringer om StykkeA Udførelse, tout ςaN, tredive Linier. Denne Ting er ubodelig skadelig. Jeg vil ikke tale om Abrahams, om hvem jeg finder, at hans Spil i Enkeltheder tør sammenlignes med »det bedste«; thi maaske finder De ham uheldig; men saa bliver ialfald Stykket tilbage. Hvorfor lade den hele Sag falde til Jorden somA en Fem Øre kastet til en Liremand, indsvøbt i disse lumpne Linier?

Jeg er dog overbevist om, at dette Stykke af Dumas vel fortjener ligesaa vidtløftig en Omtale som Reprisen af »Den Fremmede«, dette store Melodrama, som Hr. SkN vendte tilbage til hele to Gange.

Hvilke Stykker vil De vel, at Theatrene skal spille, naar De ikke vil kaste Deres Autoritet ‒ og Bladet kan ikke skillesA fra Dem ‒ i Vægtskaalen for dette? Sig mig en Gang det.

Og tror De i Længden, det vil være mig muligt paa den ene Side at faa Andersen til at købe ‒ dyrt ‒ »Fedora«N, »Odette«N, Roman parisienN, naar De ikke understøtter ham en Smule? ‒ paa den anden Side at forsvare Stykker som »Pere« i »Nationaltidende«, naar jeg ikke faar Understøttelse noget Steds?

Thi, kære Dr. Brandes, De mener jo dog ikke at »Le Pere« er »et nogenlunde godt« Stykke (vide »Dagbl.«) ‒ og saa længe vi har Monopol, maa vi understøtte disse Ting paa vore Privattheatre... disse Stykker, der »vanskelig vel interessere ‒ »men ses med stor Interesse (vide »Morgenbl.«N Begyndelse og Slutning)

Venlig Hilsen fra Deres hengivne

Herman Bang.