RamlösaN. Mandag.

Man gik altsaa til det yderste og aflyste i Helsingør. EnfinN man var allerede forlængst ophørt at overraske mig.

Jeg reiste strax hertil for at komme lidt til Ro. Forinden var jeg i Malmö at tale med Olga N. Alt beror nu paa Dramatiseringen af "Fædra ", som maa indleveres i Stokholm med den Betingelse, at jeg spiller Vilsac N. Olga vilde gøre alt, og Lindberg er IntendantN ved Theatret.

Jeg har idag antaget Fægtelærer i Helsingborg og indtegnet mig til Gymnastik her.

Abrahams har jeg skrevet til om at faa en Oversættelse – navnløs som alt – ; han har lovet mig den. Det er altid en Hjælp til at leve.

Det kun at ville et eneste har det Fortrin at man ikke let beseires. Her er ingen Mennesker og ligesom i Middelfart N vil jeg kunne leve uden at tale med noget Menneske. Undertiden maa man være ene.

Jeg siger nok, at jeg har Mod, men jeg græd inat et Par Timer en dygtig Graad, fordi jeg er saa tosset at være som jeg er – og ikke som andre, der lever behageligt med at elske lidt, forfølge sine Maal lidt, være lidt gift og faa Børn. Jeg, som ellers aldrig misunder, misunder Folk disse "behagelige" Ting, som ikke existerer for mig.

Lev vel.

Din Herman.