Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

d. 30.7.84.

Kære Fru Ferslew.

De har noget misforstaaet mit Brev. Pengene er ikke Hovedsagen i denne Ting. Men jeg kan ikke vende tilbage til »Nationaltidende« uden i min gamle Plads, og den kan jeg kun faa enten ved en Fraværelse, som kan for Publikum forklare min Uvirksomhed eller ved en Seir, som kan danne min Rentrée. Andersen har, som jeg ventede, forkastet »Fædra«. Men i en af mig nu ændret Form mener Hr. Bierring nu, at Stykket vilde »gøre sig« i Udlandet. Men det er nødvendigt at være der for selv at bevæge og overtale.

Saa mente jeg, at om jeg i nogen Tid tjente for mindre Gage, vilde dette kunne ordnes. Men det kan saa ei ské.

Lidt bedre har jeg det, skønt jeg ofte ‒ som idag ‒ maa sove af Kloral om Dagen, fordi jeg flere Døgn ei har faaet Søvn. Jeg glæder mig meget til, at min Læge kommer hjem fra Sveits.

Mange Hilsener fra

Deres altid hengivne

Herman B.