d. 27.5.85.

Det er idag den 27 og paa min Køretur var jeg i Pelts. Paa Reisen hid gennemvandrede jeg 20 Numre af "Politiken", og jeg saa, at Fristrup havde haft Benefice, at Constance OlsenN gaar paa Turnée, og at Skoven var grøn. Alt rørte mig næsten til Taarer. Et andetsteds læste jeg nylig, at HoltherN havde forladt Scenen for at gaa til Chile – i Sandhed – altfor mange Stjerner slukkes under min Fraværelse. – Du bryder dig jo ikke om Naturbeskrivelser – ellers vilde jeg øve min Pen paa Adjektiver og sende dig nogle musikalske Passus, men nu forskaaner jeg dig med en nøgtern Bemærkning om, at her er storartet, hvilken Udtalelse imponerer ved sin brede Almindelighed.

Der er iøvrigt intet at skrive. Siden jeg reiste fra Stockholm har jeg intet gjort uden at reise og saa siden vente her paa at den unge MauriceN skulde holde op at spille Violin for disse Nordboere, der allerede er begyndt at flytte paa Landet, indhyllede i Peltse. – Jeg elskede din lille "Buket" til OdaN. Du faar efterhaanden en Øvelse i at være vittig, som fuldkommen imponerer mig. At være vittig – vil det da virkelig sige det samme som en smuk DagA at have haft ModA til at begynde at sige Dumheder? Og saa en anden smuk Dag er man blevet vittig. Jeg vilde ønske, jeg kunde blive morsom. Iaften skal jeg holde mit første Foredrag her – tror du, det er morsomt?

Jeg arriverer til Bergen Lørdag den 6 Juni og taler første Gang samme Aften. Jeg glæder mig til at naa den Stad, da der vel forhaabentlig er Breve til mig – nu har jeg ikke hørt fra nogen i to Uger. "Nogen" vil i Grunden kun sige dig og "Hvalpen" – hvornaar skal han op til ExamenN?

Sig mig en Sag: Vil du skaffe mig at vide, hvor Fru B. er; hvordan hun lever; om jeg mulig kan gøre noget for hende. Det piner mig forfærdeligt at være saa langt borte.

Jeg fandt idag i en Boglade, hvorhen kun sparsomt sendes andet end religiøse Skrifter, E.B.'s nye StykkeN. Jeg skal læse det inat. Idag faldt jeg i Søvn over nogle "Ferslewiana" ɔ: "Nationaltidende" – den er ikke saa rigtig aandfuld, den stakkels Avis, men den er respektabel og paa den "rette Side" – af den menneskelige Dumhed. Jeg er lykkelig over, at disse Spalte-Uhyrer ikke mer skal favne mine stakkels Smaaprodukter og knuse dem i deres altfor lange Arme. Det er bestandig alene Falkmann, som skøtter Væven?

Efter min Beregning maa jeg kunne naa Fredrikshavn den 6 Juli. Saa taler jeg for at faa min Reise betalt i Aarhus og Horsens – og om vi da kunde mødes i Hamburg – ja – usch – det vil bero paa, om dette Kvæg heroppe vil mylre til – paa betalte Billetter.

Hils "Hvalpen"

fra Herman.