Meiningen 5.3.86.
Kære Peter.
Du har faaet fra Greibe en Korrespondance fra "H-N". Det er længe siden noget har oprørt mig saaledes.
Jeg beder dig nu ikke fortælle, at sligt hænder hver Dag hjemme o:s:v: Eller at det er ubesindigt at svare det, jeg hermed sender dig. Jeg vil det saaledes. Jeg er som Menneske for haardt prøvet – jeg vil, at det danske Publikum skal faa et Exempel – aa, du ved det jo, blandt de hundrede i min Tid – paa, hvorledes man behandler mig.
Du vil maaske sige, du opnaar bare, at man trækker paa Skuldren. "Man" er maaske de femtusinde – men i dette Tilfælde er der ved Siden af disse femtusind 50 hæderlige Mennesker, som smaat oprøres. Og disse 50 er mig vigtige.
Har I haft et Udtog af Artiklen – da henvis dertil... Men tryk allenfals mit Brev og helst med hele Artiklen efter sig.
Enkelte Ord i mit Brev giver jeg dig Lov til at rette. Tonen deri ikke. Naar man fornærmes saaledes, eller rettere, naar jeg fornærmes saaledes – taler Mennesket.
Jeg er saa oprørt, som jeg ikke har været i Aar og Dag. Hvor dog Livet er elendigt.
Herman.
Send mig de betræffende Blade.