Onsdag.

Kære Jules.

Hermed mér ‒ ét Ark. Jeg beder dig ‒ om Penge ei er sendt, da at sende strax. Fra »Politiken« modtog jeg denne Maaned 35 Gylden!

Betænk dog, under hvilke Betingelser jeg ulykkelige arbeider. For Originalbøger faar jeg ‒ naar Schou og AndreasenN tager deres ‒ saa meget som andre for Oversættelse. Og de Penge maa jeg næsten tigge. Dette Manuskript er fyrretyve Timers Arbeide ‒ paa en uløselig Opgave. Den øvrige Novelle er god, dette Kapitel er slet, at skrive det alene kunde fordre et Par Maaneder, hvis jeg kunde leve af Luften.

Men lad mig saa idetmindste ikke vente paa Pengene. Fredag Aften sender jeg Slutningen. Er jeg i Humør ogsaa den meget lange Fortale. »Høiheden« alene bliver syv Ark.

Korrekturen medsendes.

Send nu eller, rettere, lad AndreasN sende Pengene strax ‒ du er den eneste, jeg kan stole paa. Og jeg skriver og skriver. Tøi skulde jeg have. Men Gud véd, naar det skal blive, naar jeg maa drikke Vin hele Dagen for at kunne arbeide.

Lev vel.

Din Herman.