Lørdag Aften.

Da jeg, kære Peter, endnu ikke har sét noget til "Politikens" Expedition og Maaneds Opgørelse, tænker jeg, man har tøvet i den Tanke, at jeg var flyttet. Jeg er imidlertid stadig i det gamle Hul – som er rart skyggefuldt i Heden – man véd, hvor man er; aldrig, hvor man kommer hen. Altsaa min Adresse er den gamle. Og det en Gang for alle kunde ordnes saaledes, at "Politiken" afsendte de faa og færre Penge den anden i hver Maaned, vilde det være glædeligt. Men det er vel et fromt Ønske. Skriv en Gang til mig – "Politiken" giver mig jo dog kun de ydre – og ikke altid lige tiltalende – Konturer af Forholdene. Af alle danske misunder jeg kun Prins Valdemar. At faa Lov at gaa til Grønland og svale sig første SommerN, man skulde svede ved Siden af en gridsk Kone – det er en Lykke.

"Hendes Høihed " er nu næsten færdig. Saa tit er den skreven om. Man vil finde den meget humoristisk. Den har en Fylde og en Frihed i Iagttagelsen, som jeg ikke før har naaet. Sørg nu, kære Peter – for de stakkels Penge. Det er dog kun en Trappe ned.

Din

Herman.