Fredag.

Kære Don.

Det er længe siden jeg har skrevet. En Artikel til "Tilskueren"N tog mig fulde otte Dage og saa var jeg syg et Par Dage. Heden er nu forfærdelig, og det Hul, hvor jeg boer, er fuldt af Væggetøi.

Tak fordi jeg denne Gang fik Pengene saa expedit.

Hvordan gaar det Frøken Louise Borchjunior? Jeg haaber da, at det vil gaa over og at der erA igen er kommet Humør i baade dig og hende. Den stakkels Dampsporvei – den betaler Torten.

Jeg havde haabet at kunne tage lidt paa Landet. Men det bliver ikke til noget. Det er vel bedre at holde ud her noget endnu og saa skifte Opholdssted – enten Prag eller Pest. Jeg véd endnu ikke hvilket. En Trøst er det jo, at værre end Wien kan det ikke blive. Hvis du finder et Par Minutter, da skriv lidt til mig. Jeg er ganske alene her. Mit Selskab er lidt Bøger – en Gang om Ugen Politiken.

Din

Herman.

Hils Hvalpen

"Politikeren" er ingen Fiktion – hvor skulde jeg vide de Ting fra? – men skrive hans Navn tør jeg ikkeN.