Prag. Onsdag.

Kære Kammerraad.

Jeg skynder mig med at skrive Dem, at jeg fra Gesandten har modtaget et meget beroligende Brev. Han meddeler mig, at intet er forefundet imod mig; og raader mig til roligt at blive her.

Jeg vilde nu være meget beroliget, om jeg ogsaa havde nogle Ord fra Dem. De er jo dog min eneste Støtte, kære Raad, i dette store Tyskland. Skulde man hos Dem forespørge, hvad jeg i Tyskland tjente ‒ da opgiv, hvad jeg siden December har haft hos Schorer og Dem. Det er let at forklare, naar man intet har at sige andet end Sandheden.

Politiet her har nu forholdt sig roligt. Og Ministeren mener, man nu kun vil kontrollere min Korrespondance og mine Indtægter, at jeg intet faar fra socialistiske Foreninger.

Opgivet har jeg efter Ministerens Raad, at jeg var Medarbeider der og der.

Kan den lille Artikel, der sendes under Korsbaand, bruges?

Altid Deres

H. de B.