Prag Torsdag.

Kære Julius.

Forgæves har jeg ventet paa et Par Ord, der altid vilde gøre mig godt, selv om det ikke er Komplimenter: Ogsaa hvert Raad, ja, hvert Ord er mig kært. Undertiden er Ensomheden med et saadant Værk næsten som over Menneskeevne.

Min Psykologi er taalmodig ‒ sanker langsomt Træk for Træk; sé f:Ex:, hvordan den unge Adolf bygges op. Men nu maa I dog snart kunne dømme om, hvorvidt I synes, at det er Mennesker der lever, og ikke Figurer, som agerer ‒ i denne BogN

Hils hjemme.

Din Herman.