Prag. Tirsdag.

Kære Julius.

Det har glædet mig rentud balsamisk, at baade Møller og Nansen nu i Breve har mént som du om »Ved Veien«. De mener det begge mit bedste Arbeide.

Gudgive nu, at blot nogle maa mene som I.

Jeg beder dig indstændigt om dog nu at pirke ved Schou. Jeg skulde bruge Pengene til den første. Faar dem nu vel tidligst den tredie. Den 11 Sept. skrev han »en af Dagene«. Er det dog ikke et trist Svineri? Og jeg, som trænger til at have Ro. Lad ham nu sende denne usalige Rest ‒ jeg er dog ikke forpligtet til at vente længere. Og jeg faar allerede paa FredagN Ubehageligheder. Lad ham nu sende dem ‒ og den hele min Rest. Jeg vil jo dog ogsaa gerne nu have Tryghed, at jeg kan begynde paa »Bernh. H.«N

Hils din Kone.

Din Herman.