Prag. 16.11.86.
En hjertelig Tak, kære Frue, for Deres rare Brev. Det maa De tro, at det gode, som naar mig her i min Ensomhed i det store og golde fremmede ‒ det kommer fra No. 5. Tak for hver Smule. Maatte der dog komme en Soldag, hvor jeg kunde vise i andet end Ord og de løse Talemaader, at jeg er et »tacksamt djur«. Maaske kommer en saadan Dag, naar vi alle er blevet ældre ‒ maaske vil vi da samles i Ro, under stille Lys ned over det Liv, som hælder mod Afslutning. Lev vel ‒ med alle Deres. Og pas ret paa Dem selv, at De maa blive rask og frisk.
Kys Deres Børn fra
Deres Ven
Herman B.