Prag. 22.11.86.

Kære Langhoff.

Betragt ikke dette som nogen Paatrængenhed. Det er kun et Spørgsmaal og en Anmodning. Jeg arbeider nu paa »Bernhard Hoff«N. Det er vel det største »Stof« Livet endnu har givet mig, og jeg vilde saa uendelig, uendelig gerne gøre det saa godt som »denne danske John Paulsen« (Udtryk af en norsk Kritik af »Ved Vejen«)N kan det. Men jeg piner mig kun i evig Kval for Udkommet og maa saa den femte Dag dog sende en Stump af det Manuskript, Schou betaler mig Arkvis. Kun en Oversættelse kunde give mig Tid til at arbeide saa godt jeg kunde.

Har De slet intet, jeg kunde oversætte? Fra tysk eller fransk. Mit Navn kunde jo skjules saa let som noget. Det kunde være en Skolebog saagodt som en Prækenbog. Og fuldkommen billig og paalidelig skulde jeg være.

Tænk Dem om. Maaske var der dog, selv i disse Tider, et Arbeide, der skulde gøres. Paul LindauN har begyndt en Romancyklus: Berlin, som her rives bort. Den kunde hjemme gaa i hver LæsetaskeN. Ogsaa fra svensk kunde jeg jo oversætte ‒ véd De. En Roman af Dameforfatteren: Ossip SchubinN kunde ogsaa være for alle Landets Tasker.A

Naa ‒ hvis De kan tænke Dem noget, véd jeg, De vil skrive mig det. Hvorledes har De syntes om »Ved Vejen«?

Og vær ikke vred over Brevet, der, jo som sagt, kun spørger.

Deres hengivne

Herman B.

Prag. Weinberge.

Balbingasse 192.