Prag.

Mandag Aften

Saa i Herrens Navn ‒ Neergaard, nu efter tre Dages Forløb, hvor det hele er skrevet om paa tre Citater nær ‒ sender jeg Dem »De Unge og de Yngste«N. De vil sé, at de prunkende Ord er veget af Indledningen; at StuckenbergN kun saare sjældent staar ene; at I.P. Jacobsen og hans Forms fortvivlede Paavirkning er draget ind; at han og Esmann er vist sammen i bredere LysA, og at det siste store Vinterbillede er kædet naturligere til det øvrige uden at forringe dets »Anklage«.

En enkelt Kantethed og Gentagelse, som er uundgaaelig i et Arbeide, som er saa ofte skrevet om ‒ vil kunne rettes i Korrekturen.

Nu beder jeg Dem kun om ét, som De maa opfylde mig: Læs nu og døm strax. At jeg, om De ikke vil have Artiklen kan faa den strax tilbage.

Ti denne Maaned har af hele det svære Aar været den sværeste. Schou har været syg hele Maaneden og har ikke sendt mig PengeN; fra Finland er det ogsaa udeblevet. Men det skal kun bevæge Dem, Neergaard, til at svare strax. Ikke til at svare »Ja«, hvis De ikke synes om ArtiklenN.

Jeg beder Dem eventuelt at tage af mit Honorar Portoen for mit siste Brev. Ved en andens Feil kom det ufrankeret i Postkassen.

Deres hengivne

Herman B.

Og tager De Artiklen ‒ da gaa snarest til PhilipsenN.