Prag. 23.III.87.

Kære Dr. Brandes.

Med en Tak for Deres Philipsenske MøjeN vil jeg sende Dem min hjerteligste Lykønskning til den Sukces, De har vundet med et StykkeN, der ‒ efter G.E's KritikN ‒ synes mig sprunget, ved Hjælp af det sande Instinkt, der er den dramatiske Digters halve Evne, lige ud af Livet i vort syndige Babel. Er dette udmærkede Sujet »dukket« rigtigt i den vidunderlige Københavnerluft, hvorover De altid ellers har raadet, da har De sikkert i dette almenere Stykke naaet »Et Besøgs« lykkelige Resultat.

Jeg har skrevet efterA Stykket, og vil gerne udbede mig Tilladelse til at oversætte detA til tysk. Vil De tilstaa mig denne RetA ‒ halvt om Pengene, hvis vi faar det opført?

Da jeg ikke ret har Rede paa Peters Redigeren eller Ikke-Redigeren, sender jeg indlagte til Deres Adresse, benyttende Lejligheden. (Det er til »Politiken«.)

Dette Drama er overordenligt. Det forener den paa Scenen muligste psykologiske Finhed med en mægtig ‒ undertiden noget »voldsom« ‒ dramatisk Stigning. Vi betages af den digteriske Særlighed, den kække Konsekvents ‒ Publikum tages i Nakken af en kæk Haand, som ikke slipper Taget.

Endnu en Gang min Lykønskning.

Deres hengivne

Herman Bang