Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Prag. Lørdag.

Kære gamle Kammerraad.

Tak for Deres Brev.

Hermed: »die Bognar«. Er det muligt, da oversæt imorgen ogsaa »Mad. Erdmann« og send mig den ‒ for Pengenes Skyld: den skal til Norge.

Hvad Friedrich angaar, da var Forslaget frækt. Men var det ikke klogest at tage imod det ‒ i alle Fald? Nu, da Tingene er oversatte, og det dog gælder om at faa nyt Marked.

Send ikke Hirsch flere Manuskripter. Hvorfor lade alt refusere? »Madam Erdmann« tager vel Ziemssen.

Fru Falkenberg har skrevet mig til. Jeg svarede, at jeg havde skrevet om »Gatschina« til Schorer, og at en Fjerdedel af Honoraret, hvis det tryktes, tilkom mig.

Jeg beder Dem, kære Kammerraad, nu, hvor De har sét Forholdene her, skrive to Ord til hende (Königsgrätzerstr: 92, III) at De skulde sende hende 25 Mark, naar Honoraret faldt, i Afdrag. De havde nu sét, hvor nødtørftigt jeg selv kom igennem, og hun skulde til Sommer faa 25 til.

Hils Deres Kone, og Gud ske Lov, at De kom godt hjem.

Deres hengivne

Herman B.