Prag Søndag.

Min kære Don.

Jeg er meget syg – Overanstrængelse – og kan næppe holde paa Pennen. Men jeg maa dog sige dig to Ord.

Det synes mig, at Rs Fallit maa trænge frem mod en eller anden LøsningA – forskelligt. Jeg, som staar udenfor, giver mig ikke af med at give Raad. Men ret hjerteligt vilde du berolige mig, om du skrev mig til, hvordan det staar – hvor Frøken B. gaar hen – om hendes Smule Penge er gaaet med??

Du véd – som Frasen hedder – at det er ikke erA Nysgerrighed.

Din

Herman.

Hils Frøken B saa venligt fra mig.

Og – naa, ingenting!