Prag. 22.6.87.

Jeg vil just ikke paastaa, kære Paul, at Deres Rejse til Jylland i nogen høj Grad har mægtet at entusiasmere migN. Jeg havde saa sikkert haabet nu hver Uge at høre fra Dem ‒ Deres Dom, given som den faldt Dem just i Pennen; Deres Betragtninger, enfinN et Samarbejde havde jeg haabet paa. Og De, cherN, rejser til Jylland.

Enfin.

Naar De kommer hjem, vil jeg være færdig med anden Déls I. Det indeholder fremfor alt en Samtale mellem Berg og Konferentsraad Hein og saa Scenerne mellem Lille Gerster og Fru Stern. Disse siste har gjort mig megen Besvær.

Saa vil De da altsaa læse IV, V og I paa én GangN. De vil da sé min Arbejdsmaade helt: gennem og i de store Scener at give og belyse de Enkeltes Liv. Min Ven ‒ det er et uhyre Arbejde. Og jeg staar her kun ved Begyndelsen af en ny Bane i Fortællekunsten. Vil man takke mig, fordi jeg bryder den? Vil man overhovedet forstaa mig?

Kære Paul ‒ kom nu snart hjem fra Jylland. Uderstøt mig ved Deres Raad, anspor mig ved Ros og ved Dadel. Det er et stort Arbejde, og jeg er saa tidt angst i min Ensomhed.

Er V's Slutning for »voldsom«? Vil De have den ændret? Fremfor alt, kære Paul, kom nu hjem fra Jylland.

Deres Ven

H de B.