Prag Torsdag.

Kære Paul.

Nu er De vel dog kommen hjem. Og i alle Fald: skriv; selv om det er Dadel; den ansporer; men Taushed knuger. Jeg kan ikke have, at De ligesom SchouN tier stille. Er der noget, De vil have ændret, sig det. Men oplad Deres Mund.

Min Arbejdsmetode er jo langsom, séndrægtigt stiger Billedet frem. Men er det mig, som er selvblind ‒ naar jeg tror, at Sligt som Slutningen af dette Kapitel ved den store Realitetssands hæver sig højt i Romanen?

Og ikke at høre ét Ord om hele tre Kapitler IV ‒ V ‒ IN!

Idag afsendt Slutningen af I. De vilde gøre mig en Tjeneste ved denne Lørdag atter at sende 60 Mark. Det er sikkert saameget i det hele. Naar II er færdig, maa vel Trykningen begynde?

Skriv nu.

Herman