Prag Torsdag.

»Havende afsendt« Begyndelsen af »Mathilde Stern« og »Erhard«N ‒ maa jeg, kære Paul, sige et Par Ord.

Ikke, at jeg ikke her er fuldstændig sikker paa mig selv. Tværtimod har jeg sjældent haft en lykkeligere Følelse af min Menneskekundskab ‒ som jeg har, hvorfra? ‒ end under Nedskrivningen af Begyndelsen til dette Kvindebillede, hvor i en Række fordringsløse og saa ganske »jævne« Træk en ny Kvinde fra vort Samfund er givet.....

Men ‒ alligevel beder jeg Dem ikke at dømme om dette Kærlighedspars Virkning i Bogens Plan, før De har faaet III, hvor Moderfølelsen slaar Lynet ned i hendes Spurvehjerne.

Samtalen mellem Berg og Konferentsraaden synes mig godt lykket. Eller hur?

Ytringen om »de levende Vande«, der er Københavns »Opland«, kaster et Blink ind over Fremtiden.

Ja ‒ min egen Ven ‒ hvad jeg har tænkt (for mig og for Jer), hvad jeg oplevet og sét: i denne Bog vil det sluttes inde. Men naar jeg da sér tilbage paa det Skrevne fra Side ét til nu, siger jeg mig ogsaa: en Dusin-Bog er det ikke.

Og selv om man sikkert vil trampe godt i, trampe den ned ‒ jeg tror ikke, man vil kunne det.

Jeg har kun ét Ønske ‒ idag som igaar ‒ : at De vilde vendeA hjem, være Abonnent i Tivoli, og ‒ hjælpe mig med Bogen. Ti i denne Bog har De ikke blot Penge-Part.

Deres Ven

H de B.