Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Onsdag.

Kære Paul.

Det er et forfærdeligt Kapitel at skrive. Og hvor mange Enkeltheder der end er fortræffelige ‒ finder jeg, at Stemningen brister over Helheden. Det maa komme af, at saa meget skal sluttes af paa én Gang.

Forhaabenlig vil det med stor Anspændelse lykkes mig at fatte Slutningen med større og mer fangende Energi.

Vil De efter Modtagelsen af dette sende mig 20 Kroner.

Paa Lørdag afsender jeg Slutningen. Og om De da vilde sende mig den omtrentlige Rest Mandag Eftermiddag (hvad der resterer vil blive c: 3/4 Ark. Jeg mener det, som sendes paa Lørdag) ‒ da vilde De vise mig den siste pengelige Tjeneste med denne Bog. Gud véd, om det er nok til Rejsepenge. Skriv mig, naar De sender de tyve, hvormeget omtrent det kan blive.

Deres

Herman.