Taarbæk Hotel. Onsdag.

Kære Fru Neergaard.

Jo ‒ jeg har nu faaet læst Deres »Pyt«s Dramer. Herren velsigne hende og bevare mig. Min Ven ‒ dette er jo Parodi. Utænkeligt paa et Teater. Det gaar altid an i Begyndelsen ‒ ret naturlige falder Ordene, ret klare staar Figúrerne. Men siden. Disse jammerfulde Kvinders Passionshistorie vilde blive fulgt til Graven under Publikums Ellevildhed.

Om der da slet intet Talent er?

Jo ‒ til at skrive let humoristiske Smaa-Noveller om Hjemlivskonflikter.

Men Patos ‒ Skrig ‒ Tragik: Himlen fri os nådeligA.

Hvad vil De nu sige til hende? Jeg véd sandelig ikke, hvad der er at gøre. At det er fortræffelige Skuespil, kan jeg ikke sige hende i Øjnene.

Jeg boer nu her og beder KorrekturN sendt til min Adresse.

Tak for den rare Aften hjemme hos Dem. Hils Manden, faa Hunden og lev vel.

Deres Ven

H. B.

Taarbæk Hotel.

pr. Klampenborg.