Nakskov. 1.3.89.

Kære Fru Feilberg.

Jeg har ventet disse Dage paa »Fjeldmenneskene«N, men da de ikke synes at ville arrivere, maa jeg dog takke Dem. Inderlig Tak, kære Fru Feilberg ‒ men, lad mig dog sige Dem, at saadan var det ikke mént. Lad mig have Lov til at klage min Nød og forøvrigt ‒ ‒ skrive løs, til jeg faar det nødvendige fortjent. Selv sine Venner tør man ikke ‒ naar man blev gammel som jeg ‒ skylde saameget. Men Tak. Tak.

Jeg kan intet skrive, da jeg er indtil Feber ophidset af min BogN.

Hils alle.

Deres Ven

Herman B.

Søndag skal jeg skrive.