Udgiver: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

Onsdag.

Kære Ven.

Tro ikke, at min Taushed betød Mangel paa Deltagelse ‒ aa nej, saa langt, saa langt fra. Havde det været Deres Moder, som var død, havde maaske mit Brev været det første. Nu ser jeg det Skete som en Lykke. Det vil helt nærme Deres Fader til Dem og Deres, og De vil nu faa meget at gøre for hélt at tage den gamle Forretning paa Deres Skuldre og slaa et ægte Slag for det gamle Firma. Min Ven, jeg venter nu saa meget af Fremtiden for Dem og Deres.

Jeg kommer til Begravelsen med Krog-Jensen.

Hils Deres Kone tusinde Gange. Og alle de andre.

Deres hengivne

H. B.