Onsdag.

Kære Dahl.

Jeg vilde idag have skrevet Dem til. Men nu er det umuligt. Mit Hoved smerter saaledes, at jeg skriger af Raseri. Jeg kan derfor kun give til Kende, at jeg lever. Det er i Virkeligheden ogsaa alt, hvad der er nogen Anledning til at bemærke om min Eksistens.

Med BogenN gaar det jævnt elendigt. Jeg skriver nu paa det næstsiste Kapitel og det siste er skrevet.

Den ene Tredjedel af Pengene tager Langhoff ‒

den anden Tredjedel af Pengene tager Ottesen.

Den tredje Tredjedel af Pengene tager AndreasenN.

Og de tre Tredjedele er alt, hvad jeg har at leve af. Saa De fatter, at min Existens er »sikret«. Hils alle derhjemme.

Andreasen var her igaar!

H. B.