14.5.A89.

Kære Fru Fejlberg.

Tilgiv, at jeg ikke har skrevet ‒ men jeg har ikke kunnet. Hvert Bogstav, jeg har skrevet i de siste to Maaneder har smertet mig ‒ saa nervøs har jeg været.

Igaar blev min Bog færdigN.

Maaske burde Skæbnen i den Anledning have undet mig en Dag i Lys. Men lige det Modsatte er blevet Tilfældet.

Jeg skal ikke trætte Dem med alle disse Lidelser. Jeg har trofast stridt og »foredraget« for Føden ‒ fra Langhoff har jeg i Maaneder faaet slet intet ‒ ; nu skulde jeg for en Novelle have 200 Kr: hvormed jeg skulde klare mig helt og betale en Frakke samt en Overfrakke. Saa skér det ‒ ‒ at Forlæggeren (Boghandler Poulsen af Firma: Hauberg & CoN) er død, hvad jeg først erfarede igaar! Og jeg Sjæl staar der med Novellen!

Hvor heldigt.

‒ ‒ ‒ ‒ Hvor skønt er dette Foraar. Hvor tungt at se det uden Glæde. Min næste Bog skal hedde: »En Bog om Døden«. Ja ‒ for hver Dag drager Døden mig mer og mer. Denne store, forunderlige stille DødA. Efter Livets Mangfoldighed én Stilhed. Jeg skulde være i København senest Mandag. Tirsdag Aften skal jeg rejse tilA BornholmN. Men hvordan alt dette skal gaa, véd jeg ikke. Kommer jeg ud af denne Stad, saa sér De mig Tirsdag til Frokost. I Begyndelsen af Juni skal jeg jo være i Bergen. Himlen være med mig. Husk, at jeg maa have Lov til at klage for Dem som for en Ven.

Hils Doktoren N og Børnene.

H. B.