Victoria Hotel Lørdag.

Nej, nu maa jeg, kære Nansen – trods alt Paastyr, Uroen Millionærmiddagene, i Parentes, min Rejse gaar saa op og ned og bliver mer og mer en Rejsen rundt i de store Familjer, fra Sted til Sted, med deres endløse Super's Visiter o:s:v: – trods alt det maa jeg, lige før en SundtN-Middag, tale med dig.

Det er dette med "Krøniken"N. Jeg er saa angst for at du skal misforstaa og ikke begribe.

Igaar sendte Fru Neergaard mig Korrektur paa første Halvdel af "En dejlig Dag "N. Denne Novelle lovede jeg N's i April Maaned. Nu er Halvdelen gaaet i Trykken og sidste Halvdel uskreven. Denne Halvdel er det eneste, som jeg ud over Rejser og Forelæsninger har faaet gjort i Sommer.

Nu tænkte jeg, naar nu Peter sér dette Stykke, saa siger han til sig selv: Altsaa – jeg havde Ret – Bang tilhører "Skueren"N. Men dette er ikke sandt.

Tvertimod var min første Tanke kun denne ene: Jask op Slutningen af det om Ibsen N for at vise ham det modsatte. Og jeg faar det gjort.

Kære Nansen, du maa vide, at alt, hvad der hedder at konkurrere med dig og dit, har været hele mit hidtidige Livs største Ubehag. Og dit Tidsskrift vil sikkert ogsaa gøre mig saa ubehageligt at være "Teater" i "Skueren", at jeg afstaar derfra.

Jeg kan det ikke. Det strider nu som altid mod min Følelse. Og jeg vil skrive saare indtrængende til N's derom.

Saaledes forholder Tingene sig. Hils din Kone mange Gange. Nu maa jeg ind at klæde mig om.

Din

Herman B.