Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Stavanger August 89.

Kære Greibe.

Efter saa lang Tids Forløb sér De atter min Skrift, hvilket desværre vil sige det samme som at jeg en Gang igen beder Dem bevise mig en Tjeneste.

En rig norsk Familje vil gerne anbringe en ung Søn i Tyskland ↄ: i en tysk Pension, hvor der tillige gives Undervisning. Det første Aar: Sproget og alm: Kundskaber; det andet og sidste Aar skulde Vedk: besøge en Handelsskole.

Er der i Hamburg eller dens Nærhed en slig Pension? Og da hvor? Prisen er ret ligegyldig.

Eller kender De en Familje, hvor unge danske og norske boer for at lære Sproget? Da opgiv, kære Greibe, denne Familjes Navn.

Men vis mig den Godhed at svare snarest. Ti Sagen har Hast.

Mange Hilsener fra

Deres hengivne

Herman Bang.

ad: Hotel Nordstjernen. Bergen.