Søndag.

Kære Fru Neergaard.

Nej ‒ Skram kan vi jo ikke have til at skrive i »Skueren«N. Hans Anmeldelse var gruelig ‒ for Salget og for mig. At den Recension, som ikke nævner IIN tillige er uretfærdig, hvem bekymrer sig om det? Det er jo klart, at han, som hele Sommeren af Langhoff har hørt om Bogens store Egenskaber, nu har løbet sig fast ‒ af Modsigelseslyst ‒ i alle dens Fejl.

Naa ‒ for mig er det slemt.

Jeg skal vel aldrig naa denne Fugl: Sukcès.

FejlbergN var hos mig idag og bad mig skrive om CoquelinN. Da det jo ikke kan skade, sagde jeg endelig »Ja« ‒ maatte det ogsaa af Hensyn til Pengene ‒; saa sér jeg ham og kan jo i »Tilskueren« anstille visse Enkeltsammenligninger.

Skrams Anmeldelse har truffet mig tungt. Blot han dog havde fremhævet visse Afsnit ‒ f:Ex: Begravelsen ‒ en enkelt Figur, f:Ex: Provsten. Men slet ingenting. Nu sér det ud som en Fiasco, der skal dækkes.... Gud fri En fra sine Venner.

Adieu. Tak for igaar. Hils Mand og NeveuN

fra Deres Ven

Herman B.