Fredag.

Kære Nansen.

Jeg forsikrer dig, at der er ikke andet Ord for at udtrykke min Fornemmelse, da jeg saá, at jeg havde glemt din Fødselsdag – end Skam. Saadan noget er utilgiveligt, fordi det dog altid fylder En ɔ: den, som glemmesA med en vis ubestemtA Bitterhed, der ligner Lede ved Liv og Mennesker. Men vær vis paa, at jeg ønsker dig, at du glad og frisk paa alle Aarets Dage maa tømme din "Drikke" af "Grethes" MundglasN. Jeg tænker saa ofte paa Jer – dig og din Kone, hvordan I, fine og kønne, nusler om i Jeres fine Stuer.

– Jeg har ligget to Skub, ialt fem Dage. Det er en Forkølelse, som ikke vil forlade Lokalet ɔ: mig. Var jeg rask, vilde det nok gaa med min BogN. Jeg har Feber og kan ikke skrive mer.

Din

Herman Bang

Hils din Kone. Eders LejlighedN er jo hos Esmanns OnkelN. Det er et net Hus og tæt ved den fashionable Verden.