Udgiver: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

Lørdag.

Kære Peter.

Tak for din Bog, som jeg læste iaftes.

Hvor mange Minder dog dens Sider vakte.

Hvor er det længe siden – synes jeg – dens første Fortælling blev til og du læste den for mig oppe i vor Stue på Royal. Hvormeget er der siden skét – hvor lidet glædeligt, hvor meget trist.

Behøver jeg at sige dig, at jeg synes, at din Bog er mer talentfuld end de aller, allerfleste? Du gode Gud – her staar dog noget paa hvert Blad (naa – "Skyer " er saamæn et net Værk) og hvor fint det saa er skrevet. Jeg lærer saamæn aldrig at skrive dansk.

Til Lykke, min Ven.

Sjælen H.B. har det miserabelt.

Mange gode Hilsener til din Kone.

Din

Herman Bang.