Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

18.4.90.

Kære Ven.

De lovede mig et Brev, som ikke kom. Men De har vel skullet flytte og alt det? Desuden De Fraværende maa have Uret, siden der snarest er altfor mange Nærværende at leve Livet med. Men det er rigtignok ogsaa Grunden til, at De Fraværende ofte føler sig, som var de døde.

Om mig er desværre intet af Interesse at fortælle.

Jeg skriver. Det er min Historie. Undertiden gaar jeg ogsaa i Middagsselskab ‒ f:Ex: idag for at fejre Professor P. Hansen (som holder Goethe-Foredrag for tredive Personer) og paa Søndag for at fejre mig selv i Anledning af min Fødsel. Gud forbarme sig.

Jeg sender en Artikel, som vil gøre megen Opsigt og vække megen Omtale i Danmark som i Norge. Nu er vel »Tilskueren« snart forsynet for et Aar. Alligevel maa Philipsen strax ud med Pengene for dette. Kan mon 50 Kr. gives. Det vil blive et Ark. Jeg er selv saare tilfreds med Artiklen.

Langhoff sendte mig idag Resthonoraret for mine Noveller.

Det var 20 Kr. hvormed jeg skal betale mine Hotelregninger.

Gid De snart vilde skrive. Hils Neergaard saa mange Gange. Lev vel ‒ adieu. Altid

Deres Ven

H. B.