Udgiver: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

Laurvig. Tirsdag.

Kære Fru Neergaard.

Hjertelig Tak for Deres lille Brev. Jeg havde unægtelig ikke troet, at nogen brød sig ret meget om min Bog. Jeg hører saa sjældent fra nogen, og Aviser sér jeg næsten aldrig. Nu faar jeg dog, fra igaar, »Politiken« herop. Har E:B: eller E:Sk: skrevet om »Åget eller muligens ‒ ingen af dem? Kunde De være saa elskværdig at sende mig det Hefte af »Tilskueren«, hvor de tre »Digte« findes? Det vilde være mig meget kært. At fortælle har jeg intet. Jeg lever i den fuldstændigste »Væren-ene«. Og paa virkeligt Arbejde har jeg endnu ikke kunnet tage fat. Min næste Roman skal hedde »Den rige Mand« og ‒ til en Afveksling ‒ male Lidelserne ved at være rig. Det er en gammel, gammel Idé, nu atter næret ved alle de Lidelser, som jeg har sét hjemsøge mine norske Venner, som i al deres Rigdom er endløst beklagelsesværdige. Bogen bliver vist ikke just tynd af Omfang.

Hils Deres Mand mange Gange.

Deres Ven

H. B.