Fredrikshald.

Kære Nansen.

Da jeg ikke stoler meget paa Paul L.'s Rundhaandethed, havde jeg for fire Dage siden skrevet til Bjerring, om jeg, da jeg var syg, kunde faa den sædvanlige "Sygehjælp" i Journalistforeningen. Ti der maa gøres et energisk Forsøg paa at blive Menneske igen. Han svarede ved indlagte BrevN.

Som du sér, er han meget venlig. Men Lovene fordrer en Kautionist. Da nu B. ikke selv kan, men paa den anden Side benævner Kautionen som en ren "Formalitet", der vel aldrig vilde medføre reel Følge – hvis jeg døde, blev det vel eftergivet, og nede i Maribo kan jeg sagtens skrive de Penge sammen – saa vilde jeg bede dig, om du vilde sætte dit Navn.

Jeg behøver saa ikke de Langhoffske Penge. Eller hvis Langhoff siger "Ja", kunde du jo gemme dem til en Gang senere.

Gaa ialfald op til Bjerring og sig ham, om du kan. Han venter dig. Tal ikke til ham om Langhoff – saa endte det med, jeg slet intet fik.

Tilgiv dette Sjadsk, men jeg lider uhyre af Ansigtsmerter og Tungsind. Forhaands Tak.

Din H.B.

Bj. vilde have Sagen ordnet saa snart som muligt.

Brug overfor Bj. ingen overflødige eller udenoms Ord.