Marienlyst ved Helsingør.

Torsdag Morgen.

Kære Fru Feilberg.

Tak for Deres Brev.

Nej, desværre til Dem kommer jeg ikke for mine Kreditorers Skyld.

Jeg er flygtet herud. Jeg tænkte, jeg kunde vel bo her otte Dage for Indtægten af en Oplæsning og endelig i de otte Dage faa skrevet det SørgespilN, som alt mit Haab staar til. Men Indtægten blev kun 27 Kr. ‒ Regnen strømmede ‒ og nu sidder jeg her. Det eneste Lysglimt er, at Sørgespillet er da halvvejs færdigt. Paa det maa vi bygge.

Jeg beder Dem, kære Fru Feilberg, skønt jeg skammer mig over det, sende mig Pengene, at jeg kan rejse væk med mit Sørgespil imorgen Aften.

Hils Dr. Feilberg saa mange Gange. Naar jeg kommer til ByenN, skal jeg komme ud og læse det op.

Deres Ven

H. B.