Onsdag.

Kære Ven.

Hvor De maa være blevet forfærdet over den Beslutning, jeg saa voldsomt og saa pludseligt tog. Og endnu mere vilde De have lidt, om De havde vidst, hvorledes her de første Dage gik. Jeg sagde til Dem sidst, at jeg troede at have oplevet alt. Dette stod endnu tilbage. Men lad mig undlade at beskrive det ‒ det var for forfærdeligt.

Men nu vil jeg blive her, og jeg vil vinde mine Kræfter tilbage og saa ‒ rejse. Det er den tredje Dyst med Livet; tredje Gang, jeg begynder paa en ny »Pagina«N.

Men der maa Penge til. Og jeg selv kan ikke mer end ‒ under den yderste Viljeanspændelse ‒ sé at faa mine Kræfter tilbage. Vil da de, som holder af mig, forsøge endnu en Gang at holde mig oppe og fravriste mit Talent tre, fire Værker til, Romaner, hvori jeg kan nedlægge hele min Kundskab?

Det maa være en Aftenunderholdning. De er vist i Gang med den. Program vedlagt. Det maa være den 31 paa FolketeatretA. Selv maa jeg fortælle en Historie ‒ ogsaa for at slaa Rygterne om min »Sindssyge« ned. Næste Morgen rejser jeg saaN. Her bliver jeg til Dagen før.

Vil De, min Ven, gaa til Schandorph. Det er mig forbudt at skrive Breve, saa selv kan jeg intet gøre. Jeg sender Johan Knudsen til Drachmann. Tal med Fru Cantor og Fru NathanN om Billetsalget. Billetterne maa være dyre, da Pengene ellers ikke slaar til. Der skal saa meget betales, før jeg kan rejse. Tal med Holger Federspiel om det Hele og sæt SachsN i Gang.

Jeg kan jo intet. Tilgiv mig og hils Deres Mand. Den første November maa jeg bort.

Deres Ven

Herman.

[på et vedlagt stykke papir har Bang skrevet et udkast til beneficeforestillingens program]:

»Naar Kærligheden døer ‒«N

Musik.

Holger Drachmann.

Herman Bang.

Sofus Schandorph.

Musik.

Studenterkomedie.