Hotel de Malte. Paris. Lørdag.

Hr. Jakob Hegel.

De kunde ikke modtage mig paa Deres Forlag, og det var kun naturligt. Men maaske vil De dog nu hjælpe den, som skrev »Ved Vejen«. Jeg har maattet rejse bort hjemmefra paa en Tid, hvor jeg er uden Forlægger, Paul L. har jo trukket sig tilbage. Jeg har maattet gaa her til Paris, hvor jeg er fremmed og er kommen uden Penge. Jeg tror, at jeg endnu kan kæmpe og skabe Kunst. Men over denne Krise maatte jeg.

De vil sige: Har De da ikke Venner? Men jeg vil svare: Der er Tider, hvor Venner gør mindre end fremmede.

Selv den mindste Hjælp har Betydning for min Fremtid og min Eksistens. Jeg maa bort til et lille Pensionat og jeg maa kunne arbejde i Fred. Otte Ugers Lidelser har gjort mig syg og elendig. Svar mig idetmindste og bevar Tausheden. Vil De hjælpe mig en Smule, da læg denne Hjælp i et rekommanderet Brev men strax, ti her koster hver Dag.

Og undskyld Deres ærbødige

Herman Bang.

Hotel de Malte

Rue de Richelieu