Sandviken. 28.11.94.

Kære Dagmar.

Ja, min Ven, jeg ved næppe, hvad jeg skal skrive, for den hele Sag gaar saa langt fra som jeg vilde synes var godt og ret. Jeg skriver nu til Abrahams for i alle Fald at faa en Ende paa det. At Johan sender Brev paa Brev nytter jo forbandet og for lidt. Men jeg kender hans Passion for at give Raad. Spille skal og maa De. Hvis jeg blot havde nogen Indflydelse. Men desværre ‒ jeg er sagtens den magtesløseste af alle. I hvert Fald skriver jeg nu til Abrahams saa indtrængende som et Menneske kan og er og bliver Deres Ven

Herman B.

Jeg har en Plan, som jeg ikke vil sige Dem nu. Men om andet glipper, maa den bringes til Udførelse og den maa da lykkes. Tab derfor ikke Modet. Naar jeg tager mig sammen som nu, kan jeg dog maaske endnu udrette et og andet for mine faa Venner.