Lørdag Aften.

Nej, jeg fik ikke Lov at tage afsted og dog havde jeg glædet mig saa meget. Du véd maaske, hvor sentimental jeg er og smaa Ting gør saa stærkt et Indtryk paa mig ... Og jeg vilde saa gerne have siddet der ved Bordet nu. Ogsaa for din Skyld, for jeg tror, at Aarene, der er gaaet, vilde ligesom have slaaet tættere Kreds om dig, hvis du ogsaa havde sét mit Ansigt et Sted blandt de mange .... Men nu sidder jeg kun her – ligesaa ene som jeg plejer.

EnfinN. Det vilde væreA det rette Sted til at vise daarligt Humør i et Brev, som du skal læse lige, naar du slaar Øjnene op Morgenen efter en Festaften.

Men egenlig har jeg jo slet intet at skrive uden dette, at jeg sidder og skriver, mens de andre sidder og spiser .... Det er mig hele Tiden, som skulde jeg et Sted hen og saa maa jeg slet ikke gaa ud af min Stue ..... Jeg tænker paa, om du og Frøken Müller N ikke kunde komme herned en Dag. F:Ex: Nytaarsdag. Men I skal vel et eller andet Sted til Middagsselskab.

Med "Kameliadamen "N bliver det vel ikke til noget? Jeg har da i alle Fald ikke hørt fra Hr. Schrøder N. Du kan tro, det er fordi han nødig vil have mig. Det vil de jo alle nødig. Men, ser du, saa lav det for Guds Skyld saadan, at jeg ganske stille gaar ud af Spillet. Rollen er for vigtig for din Kæreste og hende kan jeg jo altid hjælpe lidt hjemme i Stuerne – naar vi flytter lidt Møbler i din Spisestue – som jeg hjalp salig Julie Secher. Ikke sandt? Og hvad Pokker, jeg kan vel lave den Honnør foruden at have dresseret Nathansen og den lille ThomsenN .... Du kan tro, "Politikens" Medarbejdere ikke er i saa godt Humør, naar nu Ove skal være "saadan den øverste". Jeg vilde saagu' heller ikke være glad.

Men hvorfor sidde her og pladre, naar jeg dog ikke har noget at skrive – – og bare sidder og tænker paa Festen.

Din

H.B.