Lørdag.

Kære lille Ven.

Tilgiv mig min Tølperagtighed – det gør mig saa inderlig ondt, hvis jeg har krænket Dem og gjort Dem vred, om blot et Minut. Men Tingen var, at jeg havde ærgret mig, mens De spilledeN. Just fordi Neiiendam spillede sig op, sad jeg og ventede og ventede paa, at nu vilde ogsaa De leve op saaledes som alene De kan det.

Forstaar De ikke det? Og tilgiver De mig saa?

I sidste Scene var De udmærket. Det er kun Kærlighedsscenen, at De maa leve stærkere og inderligere med – synes jeg.

Deres VenA

Herman B.