Bangsbo. Lørdag.

Kære Hirschsprung.

Jeg har i disse Dage ‒ min Læge sagde, »det var ligesaa godt« ‒ faaet opsat mit Testamente. Det vil sige, jeg har bestemt alt angaaende mine Bøger, naar det en Gang bliver mig forundt ikke mere at være til.

De har jo nu dem alle undtagen »Haabløse Slægter«. Det vilde vistnok være klogt at faa at vide af SchouNA, paa hvilke Vilkaar han har solgt den til Hr. WulffN. Særlig mange kan der ikke være tilbage. Har derfor Hr. Wulff kun købt de resterende af anden UdgaveN, da er det jo godt og intet behøver at gøres.

I hvert Fald vil jeg gerne tale med Dem, naar jeg paa Onsdag vender tilbage til København. Her kan jeg ikke blive. Mit Helbred bliver kun slettere.

Tak for alt, hvad De allerede har gjort for mig og tilgiv en Syg en Bøn, der for lang Tid skal blive den sidste.

Jeg har i disse Dage bogstavelig ingen at vende mig til. Derfor beder jeg, for at jeg kan naa hjem: Send mig telegrafisk Mandag Morgen, saasnart De kommer i Forretningen fem og halvfjerds Kroner: Herman Bang, Poste restante, Frederikshavn.

Den Tid kommer vel, hvor ‒ trods alt ‒ min Gæld er betalt, i alle Fald til Dem.

Men det maa være tidlig paa Dagen, De sender dem, for ellers kan jeg ikke rejse. Jeg har jo Pige medN, da jeg er for svag.

Deres hengivne

Herman Bang.